PITUFFIK Kielsen om advokatundersøgelse: I kan læse det i avisen

Naalakkersuisut vil ikke fortælle, hvilke beføjelser det danske advokatfirma Bruun og Hjejle har for at undersøge Thule-udbudssagen, og afviser ligeledes at svare på enkle spørgsmål.

IA-formand, Sara Olsvig, stillede sig undrende frem til dagens spørgetime i Inatsisartut:

- Hvordan kan det være, at advokatundersøgelsen ikke skal offentliggøres, og hvorfor er vilkårene for undersøgelsen ikke engang offentlige?

Men Olsvig fik ikke meget mere end anerkendende ord fra Naalakkersuisut-formanden:

- I kan læse hele kommissoriet i dag i AG, hører jeg, så det er ikke nødvendigt for mig at forklare her, sagde Kim Kielsen (S) med et smil om munden.

Fakta

Ifølge det kommissorium, som avisen AG har offentliggjort, skal advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle afdække følgende:

 

  • Om hvilke af Selvstyrets afdelinger/enheder/myndigheder har deltaget i bahandling af sagen.
  • Om hvilke af Selvstyrets afdelinger/enheder/myndigheder har truffet afgørelser i sagen.
  • Om berørte afdelinger/enheder/myndigheder har haft mandat til deres handlinger eller trufne afgørelser.
  • Om berørte afdelinger/enheder/myndigheder har viderebragt orientering(er) til det politiske niveau.

Kim Kielsens svar spredte kun frustration i Inatsisartut-salen.

- Sagen er varm, og det er der en ganske god grund til, sagde Partii Naleraqs formand, Hans Enoksen, og henviste blandt andet til KNR's afsløring for to uger siden, hvor det blev offentligt, at ikke mindre end fire grønlandske departementer og instanser godkendte de nye udbudsregler for flybasen.

- Pressen har fremlagt, at forskellige embedsmænd havde viden om sagen. Det ville være yderst mærkværdigt, at embedsværket skulle kunne have foretaget sig noget for sig selv.

- Det er yderst mærkværdigt, at du (Kim Kielsen, red.) siger, du ikke har nogen viden om dette. Der må være nogen, som holder viden tilbage, siger Hans Enoksen.

Læs også Udenrigsministeriet sender topdiplomater til Pentagon

Naleraq-formanden sagde, at han gerne ville have haft Vittus Qujaukitsoq (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, med i debatten, men Qujaukitsoq var fraværende i salen.

 

Ingen kommentarer
KNR har også forgæves forsøgt at få svar på mange ubesvarede spørgsmål fra chef for Udenrigsdirektoratet, Kai Holst Andersen, og tidligere naalakkersuisoq for erhverv, Jens-Erik Kirkegaard. Kirkegaard og Kielsen afviste at blive interviewet om emnet.


Der er KNR bekendt ingen politikere eller embedsmænd i hverken Grønland eller Danmark, som er suspenderede, imens Naalakkersuisuts advokatundersøgelse pågår.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!