KAPP: Fryseren snart fyldt op igen

Selvom fryselageret på Royal Greenlands indhandlingsfabrik i Kangaamiut formentligt bliver tømt, når der i dag ankommer et ekstra skib fra Royal Arctic Line til den midtgrønlandske bygd, er der ikke lutter glæde at spore hos den lokale fiskerforening.
Kangaamiut
Kangaamiut Foto © : Jonas Fievé
13. juli 2016 08:04

De frygter nemlig, at fragtskibes kapacitet ikke er stort nok til at tømme hele fryselageret.

- Fryselageret bliver formentligt fyldt op igen måske allerede efter en uge, og så stopper indhandlingen igen, siger Jens M. Lyberth, som er formand for fisker og fangerforeningen KAPP i Kangaamiut.

Læs også Fiskefabrik i Kangaamiut lukket for indhandling

Læs også RAL rømmer fiskefryseren i Kangaamiut

Et ekstra skib løser ikke problemet

Han er dog glad for, at der kommer et ekstra skib, men understeger, at problemet langt fra er løst.

- Det er et gentagne problem for fiskerne hvert år, da fryselageret er for lille, og de fragtskibe, der henter fiskene, ikke har så stor kapacitet til at fragte hele fryselageret.

Royal Greenland, som ejer fabrikken i Kangaamiut, oplyser på deres hjemmeside, at frysehuskapaciteten er på 30 tons. Ifølge KAPP er det dog ikke nok, og de kræver derfor, at fryselageret udvides. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar på fiskernes krav fra fødevarevirksomheden. 

Det har i dag heller ikke været muligt at få en kommentar fra Royal Arctic Line, som står for fragten her i landet, på fiskernes kritik af rederiets bygdeskibe. 

Politikerne skal gribe ind

Fisker - og Fangerforeningen i Kangaamiut, holder fast i at Naalakkersuisut burde blande sig i indhandlingsproblemet.

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Nikolai Jeremiassen, har dog ingen kommentarer til situationen, da han ifølge en mail ikke kan gøre noget ved koncernerne, der styrer indhandling og fragt.

KAPP har nu planer om at skrive til medlemmerne af Inatsisartut, for at prøve at få dem til at tage indhandlingsproblemet op i den lovgivende forsamling.