FAKTATJEK Kan vi tjene endnu mere på fiskeaffald?

Et tema fra Siumut i valgkampen er, at vi bør genanvende dobbelt så meget af fiskeriaffaldet som vi gør i dag. Men det tal hænger ikke sammen med virkeligheden på fabrikker og indhandlingsanlæg, lyder det fra fiskeribranchen.
29. oktober 2014 17:56

Der bliver både råd til bedre velfærd og billige huslån i fremtiden. Vi tjener nemlig kun penge til landskassen på mellem 42 og 44 procent af vores fiskeaffald. Nye millioner i indtjening fra fiskeriaffald skal fore landskassen, har Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq slået fast i valgkampen.

 
- Vi udnytter kun omkring 42 procent af den fisk vi lander i dag, hvor vi smider både hoveder og indvolde ud som vi sagtens kunne producere i langt højere grad, lød det forleden fra naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, på vælgermødet i Ilulissat. 

 

Norge har succés

Tal fra Fødevareministeriet i Danmark viser, at de i Norge kan tjene op mod 1,4 milliarder hvert år på salg af fiskeaffald. Det svarer til en ottendedel af indhandlingsværdien fra hele fiskeriet i Norge på rundt regnet 11 milliarder danske kroner.

Fiskeaffald og biprodukter fra fisk og rejer har givet millioner til landskassen i mange år.  Men der mangler nuancer i den måde partierne taler om emnet i valgkampen, lyder det fra flere fiskevirksomheder herhjemme.

 

Har tjent penge på fiskeaffald i årevis

Hos Polar Seafood påpeger Henrik Leth:

- Det var i gamle dage, at vi gav fisken til hundene. Fra hellefisken sælger vi i dag både hovederne og halerne til Kina.

Og Polar Seafood er ikke den eneste virksomhed, som anvender hoved og hale fra hellefisken. Halibut Greenlands direktør, Niels Thomsen, siger, at virksomheden allerede tjener penge på næsten hele fisken. 

- Vores hovedprodukt er hellefisk og vi tager imod dem uden indvolde. Derefter behandler vi dem og sælger dem. Vi sælger også hoveder og haler og tjener på dem, siger Niels Thomsen.

 

Branche kritisk overfor store indtjeningsmuligheder

Signalet fra fiskebranchen er, at der ikke er mange millioner mere at tjene på fiskeriaffaldet. Der er transportmæssige udfordringer, og dagens fiskefabrikker og indhandlingsanlæg vil have svært ved at tjene penge på det. Produktionskredsløbet for fiskeri i Grønland vil skulle omstruktureres.

I Halibut Greenland mærker man desværre ikke, at der er efterspørgsel efter hellefiskens indvolde, som der er med hovederne og halerne.

Lige nu kan jeg ikke se, hvordan vi kan tjene penge på det. Jeg kan sige det på den måde, at hvis vi kunne tjene penge på det, så ville vi tage imod både fiskene og indvoldene, siger Niels Thomsen, direktør i Halibut Greenland.

 

Royal Greenlands produktionsdirektør, Lars Nielsen, har tidligere i år fortalt til Radioavisen, at de udvikler rejemelsproduktionen, og at Royal Greenland i øjeblikket anvender tæt på hundrede procent af hellefisken.

 

Svært at få nye tal

Qujaukitsoq og Kim Kielsen har begge henvist til, at man i udlandet er endnu bedre til at genanvende næsten det hele og fra samtlige fiskearter. Dog er der ingen umiddelbar kildeangivelse på disse branchetal som Siumut nævner.

Vittus Qujaukitsoq har ikke ønsket at blive interviewet om dette emne, og Siumuts formand, Kim Kielsen, der er på forretningsrejse i Danmark, henviser til SIK's formand, Jess G. Berthelsen. Ifølge Kielsen præsenterede Fagforeningsmanden internationale tal om anvendelse af fiskeriaffald på Siumuts sidste landsmøde i Nuuk. Dog har Jess G. Berthelsen ej heller været til at få fat på i dag.