Kaffemik med i Copenhagen Cooking

Det Grønlandske Hus i København deltager for første gang i madfestivalen Copenhagen Cooking. Et arrangement, der trækker madentusiaster fra hele verden til den danske hovedstad.
Foto © : Kalaallit Illuutaat
11. august 2015 06:12

Huset kommer til at stå for en kaffemik med en kagekonkurrence med inspiration fra Grønland.

- Vi vil gerne have hejst det grønlandske flag så mange steder som muligt i København og omegn. Derfor deltager vi i alle de store festivaler, vi har mulighed for. Vi er derfor rigtig glade for at kunne deltage i dette års Copenhagen Cooking, siger Leise Johnsen, direktør for Det Grønlandske Hus i København.

Konkurrencen byder op til 20 deltagere velkommen til at komme med deres hjemmebagte kager, som vil blive bedømt på smag og kreativitet ud af et dommer-hold bestående af Nickie Isaksen fra Isaksen Design, Malene Fisker fra Conditori La Glace og Karola Pike fra Det Grønlandske Hus.

Arrangementet holdes lørdag den 29. august klokken 13-17 og er i øvrigt blevet udvalgt til Copenhagen Cookings guide ”Verdensmanden”.

Billetter kan købes på Billetto, i Det Grønlandske Hus og ved indgangen.