Hemmeligheder fra Nuuk: 'Jeg var træt af at skulle holde det hemmeligt i alle disse år'

Grænserne skulle brydes, da to unge kvinder skulle komme ud med deres inderste hemmeligheder i DR3s dokumentarserie 'Hemmeligheder fra Nuuk'. Det fortæller to af de medvirkende til KNR.

Seksuel identitet, alkoholiseret opvækst, religiøsitet, kulturel splittelse og selvmordstanker i det grønlandske samfund. Det er nogle af tabuer, der bliver brudt i DR3s dokumentarserie, hvor Nuummiutter deler deres dybeste hemmeligheder foran kameraet.

Det har været grænseoverskridende og udfordrende for deltageren Arnannguaq Davidsen Labansen og det har skabt spekulationer om, hvordan folk kommer til at tage det:

- Lige inden udsendelsen skulle sendes, tænkte jeg, hvordan folk vil reagere, hvordan vil de tage det? Vil de holde op med at snakke til mig? Tankerne strejfede, det har været meget hårdt for mig, fortæller hun til KNR. 

LÆS OGSÅ DR laver ungdomsserie fra Nuuk

Paninnguaq Heilmann, der også er deltager i dokumentarserien måtte også kæmpe med at få sin hemmelighed ud:

- Jeg blev nødt til at afbryde det hele, fordi det var så mærkeligt for mig at skulle sidde foran et kamera og fortælle om sådan noget. Men som tiden gik blev jeg vant til det, fortæller Paninnguaq Heilmann, der også er kendt som stifteren af forebyggelsesorganisationen for selvmord Inuuneruna Iggoraarsuk. 

Holdt det hemmeligt i mange år

Arnannguaq Davidsen Labansen har i mange år skjult sin hemmelighed. Efter hendes bror begik selvmord, begyndte alting at gå ned ad bakke for hende. Hun følte et personligt ansvar for hans tragiske skæbne. Hendes hemmelighed er, at hun selv har prøvet at begå selvmord. 

 - Jeg var træt af at skulle holde det hemmeligt i alle disse år og det udviklede sig til vrede, fordi jeg ville så meget ud med det. Men jeg var bange for, hvordan min familie og venner skulle reagere, det fortæller Arnannguaq Davidsen Labansen.

Men det har givet positive reaktioner både for Arnannguaq og familien: 

 - Efter udsendelsen var jeg meget lettet, da folk begyndte at skrive for at rose mig, siger hun til KNR. 

LÆS OGSÅ Grønlandske unge bryder tabuer i ny DR-serie

Paninnguaq Heilmann håber at serien vil være med til at ændre danskernes syn/fordomme om grønlændere:

- Vi lever i et moderne samfund og jeg vil gerne have at danskerne skal lære det, da nogle af dem tror at vi lever stadig som i gamle dage. Jeg vil gerne have at de ikke skal dømme os og at de skal vide hvordan grønlændere lever idag, fortalte Paninnguaq Heilmann til KNR.

Se serien online på DR3

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!