Isua-dødvande ærgrer Sermersooq-formand

Kommuneqarfiik Sermersooqs økonomi bløder, og det langsigtede håb er at skabe arbejdspladser med to mineprojekter, en rubinmine i Qeqertarsuatsiaat og en jernmine ved Isukasia. Men nu er der endnu en gang dårligt nyt om Isua-minen.
Iddimanngiiu Bianco Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
25. november 2014 13:42

Licensen til at drive jernmine i bunden af Godthåbsfjorden er kun nul kroner værd. Det vurderer en af investorerne bag projektet, britiske Anglo Pacific Group. Selskabet er medejere af London Mining, og i deres nylige årsregnskab skriver de ifølge Politiken, at licensen ikke længere er 140 millioner kroner værd men nul kroner ”på grund af usikkerheden" om projektet.

 

En mineekspert udtaler til Politiken, at det er for dyrt at udvinde jern ved Isukasia.

Læs også Jernmineprojekt er værdiløst

Det ser nu sortere ud end nogensinde for Isua-projektet, og det skaber ærgrelse i Kommuneqarfiik Sermersooq.

- Selvfølgelig, synes vi, det er ærgerligt, at det går værre med projektet, end vi havde troet.

- Vi har lagt en del arbejde i at støtte op om minen, fordi vi mangler en del arbejdspladser i Sermersooq her pt, siger Iddimanngiiu Bianco, formand for erhvervsudvalget i kommunen og medlem af Inuit Ataqatigiit.