Islandsk redaktør forsvarer offentliggørelse af navne

Islandske medier har offentliggjort navne og billeder af de to varetægtsfængslede grønlandske mænd i sagen om drabet på den islandske kvinde Birna Brjansdottir.
Foto © : Flickr/Reykjavik Metropolitan Police
30. januar 2017 10:30

Men i de presseetiske retningslinjer, altså vejledningen til hvordan pressen skal opføre sig, står der, at journalister skal forholde sig til den generelle regel om, at personer er uskyldige til det modsatte er bevist, og at man så vidt muligt skal undgå forårsage unødig smerte eller ydmygelse af uskyldige.

Alligevel har flere islandske medier altså valgt offentliggøre både navne og billeder af de to mistænkte, inden det har vist sig om de to er skyldige eller ej.

LÆS OGSÅ Sagen om Birna Brjánsdóttir

Og det er der mange grunde til, siger redaktøren for det islandske netmedie Stundin.is, Jón Trausti Reynisson.

 - Det er ikke altid, vi offentliggører navnene på dem, der efterforskes. Men denne sag er alt andet end normal. Denne sag blev fulgt af hele nationen under efterforskningen. Og offentligheden har jo gjort deres del i arbejdet med politiets opklaringen af sagen, derfor havde vi følt, at det var i alle de uskyldiges interesse at offentliggøre navnene på de drabsmistænkte på nuværende tidspunkt. Og det samme gjorde andre islandske medier, siger redaktør på Stundin.is, Jón Trausti Reynisson.

De to mænd, der er sigtet i sagen er foreløbigt varetægtsfængslet indtil den 2. februar. De to er hverken dømt eller frikendt.

LÆS OGSÅ Hele verden følger med i Birna-sagen