Inuit i Rusland kæmper for indflydelse

Den russiske organisation Raipon repræsenterer 40 forskellige grupper af oprindelige folk fra det nordlige Rusland og Sibirien.

Raipons vicepræsident, Rodion Sulyandziga, er kommet til Nuuk for at repræsentere organisationen, som er fast medlem af Arktisk Råd. Og det er tydeligt fra første sekund, at der her er tale om en erfaren herre udi diplomatiets kunst. Han formulerer sig i diplomatiske vendinger om det - mildest talt - anstrengte forhold til centraladministrationen.

Det er offentligt kendt, at grupperne af oprindelige folk i det nordlige Rusland har haft store vanskeligheder med at få ørenlyd i Moskva. Så hvad vil Rodion Sulyandziga gøre, når han på torsdag sidder ved samme bord, som Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov:

-Vi er selvfølgelig interesserede i at arbejde mere sammen med regeringen, men der er mange begrænsninger og forhold, der gør sig gældende. Vi skal lytte til regeringerne, men de skal også lytte til os, siger han og fortsætter:

- Der er en masse lovgivning, der skal sikre oprindelige folks rettigheder, men når det kommer til at overholde dem, er der ingenting, så der er stor forskel på, hvad man erklærer, og hvad der sker i virkeligheden.

Området er ramt af store fattigdomsproblemer og regionerne ligger geografisk meget langt fra hinanden og er derfor også meget forskellige. Det ironiske er, at de oprindelige folk, der bor i de meget rige områder, når det kommer til naturressourcer, samtidig er de fattigste, når det kommer til den økonomiske fordeling.

Derfor forsøger Raipon at bruge alle foraer til at presse regeringerne, så der bliver lovgivet ordentligt på området:

-Arktis er ikke et sted for olie og gas og miner. Arktis er faktisk vores hjem, fastslår han.

Og lige netop de store olie, gas- og mineprojekter er den største udfordring for de oprindelige folk i Rusland og Sibirien, mener Rodion Sulyandziga:

-Vi ønsker ikke at blokere for økonomisk udvikling, vi har lige så meget brug for resourcer i vores lokalområder og for en bæredygtig udvikling. Men der skal være en balance mellem industriel udvikling og traditionel levevis, siger han. 

Han efterspørger, at regeringen går mere aktivt ind og regulerer på området, for som det er nu, har de kommercielle projekter taget totalt overhånd:

-Det er et stort problem for os. Der er ikke noget ordentligt lovgrundlag, der regulerer forholdet mellem de store selskaber og de oprindelige folk. Det kører meget simpelt. Hvis et selskab får licens til at søge efter naturressourcer, så bliver de budt velkommen med åbne arme. For de kommer med en ordentlig pose penge. Men det giver store problemer med jordrettigheder og konflikter mellem oprindelige folk og store selskaber. Og der skal regeringen jo gå ind og regulerer. Men regeringen og bureaukraterne bakker i stedet op om selskaberne, for de har mere lobbykraft og flere penge.