Ilulissat fester for kunstgræsbane

Kendte band indtager Ilulissat i aften, når havnefesten starter. Foruden en god fest, er formålet at skaffe græs til byens mange fodboldben.
Skrevet af Malu Pedersen
31. juli 2015 13:26

Formålet til årets havnefest, er at der skal skaffes penge til projektet om kunstgræsbane i Ilulissat.

- Det der skal ske, er at vi plejer at holde havnefest i Ilulissat, de sidste 4 år for at samle penge til vores store projekt hvor vi vil have et overdækket kunstgræsfodboldsbane, den første i Grønland, siger Knud Fleischer, der er, arrangerer havnefesten og står for indsamlingen.

Han fortæller, at målet er at samle 250.000 kroner til arkitekttegninger af til den overdækkede kunstgræsbane.

Kendte band spiller

Aftenen byder på masser af musik fra klokken 21.00, når havnefesten starter.

- I aften spiller Siku, som er et band, som har fungeret her i Ilulissat i mange år. Disco Bay Blues skal også spille. Og til sidst spiller Unnuaq Band, siger arrangøren for havnefesten.

DBU er med

I løbet af aftenen, vil Svend Pedersen fra DBU holde tale sammen med Knud Fleischer for at overbevise befolkningen i Ilulissat at projektet vil blive gennemført i løbet af 2 år.

Knud Fleischer har talt med en del forskellige fonde i Danmark, som måske vil støtte kunstgræsbanen. Derfor håber han, at byens borgere møder talrigt op til aftenens fest.

- Ved at samarbejde kan vi kun få en multihal her i Ilulissat. Så håber jeg på at mange mennesker vil komme til havnefesten, siger Knud Fleischer.

Det vil koste 50 kroner for at deltage i havnefesten, festen starter 21.00 og slutter 02.00