ICC: Hold nallerne fra de beskyttede zoner

Høringen for det amerikanske selskab GXT's seismiske undersøgelser er netop sluttet tidligere på måneden, og hvis alt går efter planen skal firmaet foretage seismiske undersøgelser denne sommer i Nordøstgrønland.

Men nu slår ICC bremserne i. For dele af området er nemlig beskyttede zoner, og derfor er det uacceptabelt at begynde seismiske undersøgelser, for næste skridt efter seimiske undersøgelser er reelle olieboringer, frygter organisationen

-Hvad er formålet med overhovedet at måle inde i en beskyttet zone? Beskyttelseszonen er til for  at beskytte vores havpattedyr, hvorfor så overhovedet lave en seismisk undersøgelse der, spørger Parnuna Egede, som er biolog og miljørådgiver for ICC (Inuit Circumpolar Council).

Og hun kommer også selv med et bud på et svar:

-Der er jo ingen tvivl om, at selskaber som GXT netop undersøger havbunden for at finde nogle interessante forekomster af olie og gas og den information vil de jo sælge videre til olieselskaber.

ICC stiller sig uforstående overfor, hvorfor der overhovedet skal laves seismiske undersøgelser i et område, som biologer fra DMU og Grønlands Naturinstitut klassificerer som beskyttet:

-Naturinstituttet og DMU har angivet nogle beskyttelseszoner for narhvaler, hvalrosser og andre havpattedyr, som er vigtige for Grønland. Og de zoner er identificeret som områder, der er vigtige for de her pattedyr. ICC kan ikke se meningen med at oprette beskyttede områder, hvis man alligevel vil tillade forskellige forstyrrelser i form af seismiske undersøgelser i de selvsamme områder.

De sårbare områder er nogle beskyttelseszoner på strækningen mellem Illoqqortoormiut og Kronprins Christians Land i det nordligste - blandt andet omkring Danmarkshavn og Daneborg for narhvaler og hvalros.

DMU fraråder seismisk aktivitet

Ifølge DMUs retningsliner (. (Se link til rapport nedenfor) frarådes seismisk aktivitet i disse zoner eller bør begrænses til ganske få linjer med stor afstand mellem.

Det amerikanske firma GXT har lavet seismiske undersøgelser i Grønland de sidste to år.
Det er  - lidtforenklet sagt - undersøgelser, der går forud for olieefterforskning, hvor høje lydfrekvenser sendes ned i havbunden, og det "ekko", der kommer tilbage anvendes i datasystemer, der kan kortlægge hvordan havbunden ser ud. Og altså også vise, om der for eksempel er olie- og gasreserver, der kan udvindes.

Og GXT erkender i deres egen miljøvurdering (se link nedenfor), at de kommer til at gå ind over de nævnte beskyttelseszoner, men mener selv, at det ikke vil påvirke hvalbestanden og andre havpattedyr nævneværdigt. Men det er for billigt sluppet, mener ICC. For der er brug for meget mere viden, før den konklusion kan drages:

-Så længe man ikke har undersøgt grundigt nok, hvordan lyd bevæger sig i grønlandske farvande, så er det ikke til at sige hvordan effekterne vil være på både tand- og bardehvaler. Og det synes vi er for dårligt. Selskaberne burde lave nogle undersøgelser, hvor de ser hvordan seismiske lyde netop bevæger sig i arktiske vande og bruge det i deres miljøvurderinger.

Og det mener du altså ikke, at de gør i dag?

Nej. En undersøgelse fra 2006 (af Madsen, red.) viser at det grønlandske hav er meget specielt fordi temperaturen og saltholdigheden skifter meget og det kan skabe nogle lag i vandet. Det betyder faktisk, at lyd, der bevæger sig gennem vandet, som rammer de her lag, kan skifte retning, blive forstærket eller blive svagere. Det kan betyde, at selv mange kilometer fra selve lydkilde kan der være en zone, hvor lyden bliver rigtig høj - faktisk så høj, at den kan gøre skade på tandhvaler, som man ellers ikke betragter som et dyr der bliver særligt påvirket af seismiske undersøgelser, siger Parnuna Egede.

DMU lægger, ifølge retningslinjerne for seismiske undersøger i Grønland, op til, at beskyttelseszonerne måske ligefrem skal udvides i takt med, at man får mere viden om havpattedyrene.