BILLEDER Hæders- og ærespriser til fanger og fisker

Qeqqata Kommunia uddelte mandag den 12. december 2016 hæders- og ærespris til to borgere i kommunen.
14. december 2016 07:07

Hæder- og æresprisen i form af diplomer og en pengegave uddeles hvert år i Qeqqata Kommunia.

Hæderspris (Sisimiut) og ærespris (Maniitsoq) går til personer, som gennem særlig fortjenstfuld indsats har udvist interesse, flid og initiativ indenfor for Qeqqata Kommunia. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Årets hæderspris gik til Adam Dahl født i 21. maj 1941 i Itilleq.

Adam Dahl blev forældreløs meget tidligt. Han er derfor vokset op hos sine bedsteforældre, som sørgede for, at han blev opdraget til at være fisker og fanger.

Adam Dahl flyttede til Sisimiut efter hans 14 år. og begyndte sin karriere som fisker, hvilket har resulteret i, at han kender alle kneb indenfor fiskeriets verden.

Han var en af de ledende fiskere, da han fik sin 42 fods rejerkutter i 1960-erne. Ved siden af fiskeriet har han arbejdet med frivillighed, blandt andet indenfor foreningen for fiskere og fangere, SAPP, KNAPK, SIPENEQ og som medlem i bestyrelsen for Knud Rasmussens Højskole.

Adam Dahl har blandt andet også være medlem af kommunalbestyrelsen i Sisimiut Kommune, og har fungeret som viceborgmester.

Årets ærespris gik til Johannes Rosing, Ujo, født 19 februar 1941.

Ujo har arbejdet med MAPP, som er fisker og fanger forening I Maniitsoq, og har blandt andet kommet med forslag til forbedninger til KNAPK.

Han har ligeledes deltaget åbent I diverse debatter, men også aktivt i f. eks. brættets fremtid, og er nok også en af de afgørende stemmer I fiskefabrikkens eksistens I Maniitsoq.

Ujo været med i Blå Kors i en lang årrække. Han har sammen med sin kone også haft overskud til at hjælpe unge der har brug for ekstra hjælp, udover at tage sig af deres egne børn. Ujo tager stadigvæk på jagt, selvom han er kommet op i årene.