Opposition: Hjemtagelse af arbejdsmiljø er for dyrt

Oppositionen og koalitionen er slet ikke enige om, hvorvidt det er en god ide at hjemtage arbejdsmiljøområdet eller ej.
Foto © : Jonas Fievé/KNR
24. april 2017 07:27

Fordi Grønland er på vej mod at blive en selvstændig nation er det en god idé at hjemtage arbejdsmiljøområdet på land.

Det var udmeldingen fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq under dagens første behandling af beslutningsforslaget.

Hos Atassut og Demokraterne gjorde de til gengæld opmærksomme på, at Naalakkersuisut har lavet underskud på finansloven, og at man altså kun kan bruge pengene én gang. Derfor var deres fælles udmelding, at det her forslag er unødvendigt.

LÆS OGSÅ Uenighed i koalitionen om arbejdsmiljøplan

Hjemtagelsen af Arbejdsmiljøområdet på land, vil koste knap 10 millioner kroner. De penge bliver i dag finansieret af Danmark, men en hjemtagelse betyder altså, at vi overtager regningen.

- Demokraterne og Atassut kan finde andre ting, der er mere relevente at bruge 10 millioner kroner på, sagde de i deres fælles ordførerindlæg.

Koalitionspartiernes ordførerindlæg pegede ikke på, hvorfor det lige præcis var fornuftigt at hjemtage dette område, men argumenterede i stedet for at det generelt er naturligt at overtage sagsområder, når man har sat kurs mod selvstændighed.

 

LÆS OGSÅ SIK: Vi har ikke ressourcer til at styrke arbejdsmiljøet