Her er det nye Naalakkersuisut

Her er det nye Naalakkersuisut:
Foto © : KNR
Skrevet af Simon Uldum -
27. oktober 2016 10:28

Fra Siumut fortsætter Kim Kielsen som formand for Naalakkersuisut, Vittus Qujaukitsoq bliver naalakkersuisoq for erhverv, Martha Lund Olsen bliver naalakkersuisoq for byggeri og kommuner, Doris Jakobsen bliver naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, og Suka K. Frederiksen bliver naalakkersuisoq for selvstændighed og miljø.

Læs også Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq i ny koalition

Fra Inuit Ataqatigiit bliver Aqqaluaq B. Egede ny naalakkersuisoq for finanser, IA-formanden Sara Olsvig bliver naalakkersuisoq for familie, ligestilling, sociale anliggender og justitsvæsen, Agathe Fontain bliver naalakkersuisoq for sundhed og Muté B. Egede bliver naalakkersuisoq for råstoffer.

Partii Naleraq overtaget et departement, og partiformand Hans Enoksen bliver naalakkersuisoq for fangst og fiskeri.

Uranspørgsmålet

På formiddagens pressemøde, hvor en ny koalition blev præsenteret, fortalte Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq at de fastholder deres modstand mod uranudvinding og at det er blevet præciseret i den nye koalitionsaftale. De oplyser videre at der er lavet aftale om at indføre en øvre grænse for radioaktive mineraler.

Men Kim Kielsen gjorde ved samme lejlighed opmærksom på, at de igangværende råstofprojekter vil blive behandlet ud fra de gældende regler og love.