Handling mod hash er allerede i gang

13. januar 2005 14:42

Hashsalg i Nuuk foregår så åbenlyst i dag at det sker blandt legende børn på gaden. Det beviste en af radioavisens journalister i søndags. Men problemet er ikke noget nyt og hashmisbrugere bliver yngre år for år. Allerede sidste år fik Landsstyret udarbejdet en handlingsplan mod hashmisbrug i Grønland. Og initiativer for at føre anbefalingerne ud i livet er allerede i gang, siger konsulent i Hjemmestyrets forebyggelsesafdeling, Paarisa, Anne Marie Dahler-Larsen.

-Vi har modtaget Rådets anbefalinger med stor tilfredshed og mange af anbefalingerne ligger i tråd med de aktiviteter, som vi har gang i forvejen. Der kan handlingsplanen ses som en styrkelse til aktiviteterne, siger Anne Maria Dahler-Larsen.

Og mange ting er allerede efterlevet i handlingsplanen. Blandt andet genudsendte Paarisa materiale til unge og deres forældre om hash, på begge sprog. Derudover har Rådet anbefalet at man styrker efteruddannelse af socialrådgivere, der arbejder med sager som hashmisbrug. Også kursuskoordinatorer på uddannelsesinstitutioner har modtaget rådets anbefalinger, hvor man gjorde opmærksom på efteruddannelsesmuligheder indenfor rådgivning om alkohol og hashmisbrug. Alkohol- og Narkotikarådet har også på sin seneste møde foregårs drøftet spørgsmålet om børnepusherproblemet.

- Rådet har foreslået at både politi og sociale myndigheder involveres i sådanne sager så tidligt som muligt, så der ikke sker for mange skader, siger Anne Marie Dahler-Larsen.

Til gengæld er der ikke taget direkte højde for åbenlys hashhandel på gadeplan. Men rådet har foreslået en styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem skole, socialvæsen, politi og sundhedsvæsen i de enkelte kommuner.

- Det gælder også i de sager hvor man opdager at børn fungere som hashpushere, påpeger Anne Marie Dahler-Larsen.