Håndboldkvinderne vandt endnu en sejr i Puerto Rico

Martinique blev besejret med 23-19 efter 11-10 ved pausen - I morgen gælder det storfavoritterne fra Cuba
Dame landsholdet vandt i Puerto Rico
03. april 2015 13:33

Grønlands kvindelandshold sikrede sig igår endnu en sejr ved kvalifikationsturneringen til de Panamerikanske mesterskaber i Puerto Rico. Her besejrede Grønland Martinique med 22-19 efter 11-10 ved pausen.

Ifølge assisterende landstræner Johannes Groth så var kampen mere jævnbyrdig end det burde være nødvendigt. Men Grønlands kunne ikke få angrebsspillet til at fungere optimalt, og der blev lavet alt for mange tekniske fejl i løbet af kampen.

- Vi har det altid svært mod modstandere, der som Martinique i perioder gennemførte et meget offensivt forsvarsspil. Først midt i kampen vik vi slået det nødvendige hul på to til tre mål. Og det holdt kampen ud, siger Johannes Groth.

Grønlandsk topscorer blev Mia Egede med syv mål, mens Anjaa Heilmann scorede fire.

Grønland møder i morgen kvalifikationsturneringenes storfavoritter fra Cuba, der sammen med Grønland ubesejret i turneringen.

Får Grønland point mod Cuba, eller kan Puerto Rico tage point fra Mexico i deres indbyrdes kamp, er Grønland sikker på en plads i søndagens finale. Grønland er dog sikret at skulle spille om minimum 3. pladsen uanset lørdagens resultater.

Slutkampene afvikles på søndag, og først her vil det blive endelig afgjort, hvem der sikrer sig adgang til slutrunden af de Pan Amerikanske mesterskaber, der afvikles på Cuba fra den 20. maj.