Håndbold: Ny triumf til GSS

GSS er stadig suværent det bedste damehold i grønnlandske håndbold. NÛK's træner er spændt på om de kan presse GSS endnu mere om seks måneder.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. oktober 2012 06:51

Dameturneringen Faxe Kondi Cup sluttede søndag eftermiddag, hvor GSS fra Nuuk vandt over lokalrivalerne fra NÛK med 24-15.

Men NÛK som sluttede på fjerde pladsen ved GM kæmpede ellers godt i første halvleg og var bagud med 7-9 ved pausen. Forsvaret og ikke mindst målvogter Nivi Fly fik pareret en del skud fra GSS skytterne.

- Nivi Fly har vist forberedt sig godt til kampen, lød erkendelsen fra GSS træneren Johannes Groth i pausen i et interview til KNR-TV.

Der er kun tre gengangere fra håndbold GM hos NÛK, der stillede op med et nyt hold. De havde formået at finde hinanden hurtigt siden træningen begyndte i midten af august og slog også sølvvinderne fra SAK med 22-19 i den indledende runde.

- Pigerne har gjort en god indsats til træningen. Det er også godt klaret at holde GSS under 10 mål i en halvleg. Jeg er derfor meget spændt på at se hvor langt vi er nået om et halvt år til GM, siger NÛKs træner Carsten Olsen.

NÛK lavede for mange tekniske fejl i anden halvleg, der promte blev straffet af de hurtige GSS spillere. GSS vandt finalen med 24-15.

Bronzekampen mellem SAK fra Sisimiut og Nagdlúnguak fra Ilulissat var en ensidig forestilling, hvor SAK gik til pausen med en føring på 20-8 og der stod 41 - 18 på måltavlen, da dommerne fløjtede kampen af.

Resultater:
GSS - NÛK 24-15 (9-7) finale
SAK - Nagdlúnguak 41-18 (20-8)