Grønland sparker sig i finalen efter straffedrama

Grønlands fodboldherrer er videre til finalen ved Island Games, efter at have været bagud med 1-0 mod Menorca.
Foto © : Peter Vest
Skrevet af Mads Pedersen
29. juni 2017 11:38

Det var en yderst spændende semifinale mellem Grønland og Menorca, hvor Grønland kom bagud i 1.halvleg. 

I 2. halvleg kom Grønland med god energi og Kaali Lund Mathæussen fremtvang et selvmål mod Menorca tidligt i halvlegen. Derefter så det ud til, at de grønlandske spillere fik større selvtillid og havde bolden mere. 

Grønland var langt farligere og var tættere på at score. Men resultatet blev 1-1 i den ordinære tid, og det betød, at kampen kom ud i forlænget spilletid. 

Da kampen ikke blev afgjort i forlænget spilletid, skulle kampen afgøres ved straffespark. 

Efter en nervepirrende straffesparkskonkurence vandt Grønland med 3-1, og de grønlandske fodboldherrer er dermed videre til finalen.