GE: Grønland risikerer at blive de tabte muligheders land
2016 var et godt år for erhvervslivet her i landet på grund af øget aktivitet inden for fiskeri og byggeri, konstaterer Grønlands Erhverv - GE - i foreningens nytårsudtalelse.
Men derudover er der ikke mange roser til politikerne eller regeringen i nytårsudtalelsen, hvor GE anfører, at den nye koalition mellem Siumut, IA og Partii Naleraq har valgt at sætte selvstændighed for Grønland højt på dagsordenen uden at have de nødvendige forudsætninger på plads.
- Koalitionsaftalen giver på én gang løfter om lavere skatter, mere udgiftskrævende velfærd og en offentlig økonomi i balance, skriver GE.
LÆS OGSÅ Her er borgernes nytårstale til folket
Arbejdsgiverforeningen understreger, at foreningen støtter ambitionen om selvstændighed, men selvstændighed kræver, at økonomien kan stå på egne ben.
GE efterlyser på den baggrund handling fra politikerne:
- Vi savner at se de overbevisende reformer og handlingsplaner, der får de mange mennesker med tunge sociale problemer ind på arbejdsmarkedet. Vi savner også at se resultaterne på uddannelsesområdet, hvor bl.a. folkeskolens resultater er helt uacceptable, skriver Grønlands Erhverv, der mener, at uligheden her i landet vil vokse, hvis ikke politikerne får taget hånd om disse problemer.
LÆS OGSÅ Vi skal læse os til selvstændighed
LÆS OGSÅ Klynkeri fører ikke til selvstændighed
LÆS OGSÅ De afgørende skridt mod selvstændighed mangler