Frisk luft blæser over Grønland
Centeret baserer sin udtalelse på målinger fra Station Nord i nordøst Grønland, hvor man siden 1990 har målt luftens indhold af en lang række potentielt skadelige stoffer.
Eksempelvis er koncentrationen af svovldioxid, der stammer fra afbrænding af kul og olie, faldet, og det samme gælder den arktiske lufts indhold af kviksølvgas.
LÆS OGSÅ Faldende POP-forurening i Arktis
Effekt af konvention
Der blev også målt en lang række forurenende organiske forbindelser, som kan ophobe sig i fødekæden og i sidste ende mennesker. Flere af disse forbindelser er der også målt et fald i - det gælder eksempelvis insektgiften endosulfan, der fobudt ved Stockholmkonventionen i 2011.
DCE skriver, at udfasningen af insektmidlet tydeligt kan ses i målingerne, og indholdet i atmosfæren ventes at falde yderligere, fordi Kina også har forbudt midlet i 2014.
LÆS OGSÅ Isbjørneunger er særligt udsat for forurening i Arktis
Målingerne på Station Nord har dog også sporet nye typer af problematiske organiske forbindelser - der drejer sig om blandt andet om forbindelser, der er udviklet til at tage over efter dem, som er blevet forbudte.
De organiske forbindelser som DCE måler på, mistænkes for at give en forhøjet risiko for kræft og leverproblemer, og de kan også lede til nedsat fertilitet og indlæringsvanskeligheder hos børn.