Franske soldater ramt af BMW - adskillige såret

Seks franske soldater er blevet ramt af et køretøj, en BMW, i den parisiske forstad Levallois-Perret. Det rapporterer adskillige medier.
Arkivfoto Foto © : Actu Secours/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
09. august 2017 07:15

Det var uden tvivl en bevidst handling, udtaler borgmester Patrick Balkany ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Føreren af bilen er ifølge nyhedsbureauet AP flygtet, og politiet leder efter køretøjet.

Seks soldater er kommet til skade, heraf 3 alvorligt, i sammenstødet, der fandt sted omkring klokken 8 i morges.

Der er endnu ingen meldinger om motivet bag onsdagens påkørsel.

Frankrig har de seneste år været ramt af en række angreb, heriblandt i Nice i 2016, hvor en mand i en lastbil dræbte adskillige i den franske by.