Forsvunden jæger fundet ved et tilfælde

En kost bestående af bær og vand holdte liv i Niels Skifte Josefsen fra Maniitsoq, der forsvandt efter en rensdyrjagt forrige mandag.
1: Rensdyrjægerne skulle mødes ved bunden af Niaqunngunaq. 2: Her blev Niels fundet af to fiskere
1: Rensdyrjægerne skulle mødes ved bunden af Niaqunngunaq. 2: Her blev Niels fundet af to fiskere
Skrevet af Sara K. Jakobsen
21. oktober 2014 17:50

Billede:1. Rensdyrjægerne skulle mødes ved bunden af Niaqunngunaq. 2. Her blev Niels fundet af to fiskere.

På jagten var det begyndt at sne voldsomt, og der mistede den savnede jæger sin stedssans og gik den modsatte retning af det aftalte mødested, hvor hans jagtkammerater ventede. 

I går blev han fundet, da to fiskere tilfældigt fik øje på ham.

- Vi kunne se med det samme hvem det var, da han haltede noget. Han sagde, at der var noget i vejen med hans ben, fortæller fiskeren, Kasper Kristiansen, fra Atammik.

Læs også Rensdyrjæger fundet i god behold

Og det tog seks dage før den 50-årige Niels Skifte Josefsen blev fundet, Nordvest for Tasiusarsuaq, som ligger 20-30 minutters sejltur væk fra bygden Atammik.

Det var en sen eftermiddagen i går, da to fiskere fik øje på den forsvundne Niels Skifte Josefsen  på en strand, efter de havde været i Tasiusarsuaq ved Niaqunngunaq, for at trævle deres bundgarn. 

- Vi var i gang med at trævle vores bundgarn, da vi hørte nogen råbe. Vi fattede hurtigt mistanke om, at det var et menneske, så vi begyndte straks at lede. Da vi nåede hen til stranden, stod han der også.

Seks dage i vilmarken
Ifølge Kasper Kristiansen var Niels Skifte Josefsen iført træningssko og anorak og havde holdt sig varm med plastikposer. Han havde vandret i slud og kulde i seks dage, og holdt sig i live med en kost bestående af bær og vand.

- Jeg kan ikke engang sætte ord på, hvordan det må have været. Jeg fik kuldegysninger, da vi fandt ham fordi det slet ikke var forventet, siger Kasper Kristiansen.

De to fiskere gav ham varmt tøj på, og sejlede ham straks til den nærmeste bygd, Atammik.

Atammiks sygeplejestation meddeler, at Niels Skifte Josefsen har fået forfrysninger i fødderne, men at han efter omstændighederne har det godt