Forsvaret: Landingsbane i Mestersvig kan ikke bruges til mineprojekt

Planen lyder egentlig lige til:

En mine fyldt med grundstoffet molybdæn og flere hundrede mineansatte, der skal med fly til og fra stedet via landingsbanen ved Station Mestersvig.

Det er udgangspunktet for det canadiske selskab Greenland Reources Inc., som ønsker at etablere en mine i Malmbjerget cirka 30 kilometer fra et af Forsvarets stationer, Station Mestersvig.

Planen fremgår af selskabets kommissorium til en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som Nalakkersuisut har godkendt.

Men planen er i praksis helt umulig, sådan som forholdene er i dag på Station Mestersvig.

Det siger Kim Dalgaard Poulsen, oberstløjtnant og chef for operationsstøtteafdelingen hos Arktisk Kommando.

- Den store udfordring er, at landingsbanen ikke er en åben lufthavn, men en air strip, som vi - hvis vi får brug for det - kan rydde. Men den står uudnyttet hen hele vinteren, fordi vores bemanding på Station Mestersvig ikke gør det muligt for os at holde den som en åben landingsbane, siger Kim Dalgaard Poulsen.

Forsvaret har i dag to ansatte udstationeret på stationen. Deres opgave er at vedligeholde stedet og støtte blandt andet Siriuspatruljen under deres ture.

I et høringssvar til Naalakkersuisut skriver Forsvarsministeriet, at "der ses ikke at være kapacitet til at understøtte regelmæssige civile flyvninger ved station Mestersvig."

Internationale krav ved hyppig lufttransport

Bemandingen på Station Mestersvig kan dog ændres, hvis politikerne og Forsvaret bliver enige om det. 

Men en hyppig brug af landingsbanen vil medføre en række internationale krav til luftfart. Jo oftere en landingsbane bliver brugt af fly, desto flere krav er der generelt til sikkerheden på stedet.

- Det kan være indflyvningsmateriel, så man kan lande, hvis det er dårligt og usigtbart vejr. Og hvis det bliver meget hyppigt, kan det også være brandberedskab, siger Kim Dalgaard Poulsen.

LÆS OGSÅ Mineprojekt ved Mestersvig er kommet stort skridt nærmere virkelighed

De regler kan Forsvaret godt overholde. Men det kræver, at der bliver indsat mere personale, der er oplært i håndteringen af en mere aktiv landingsbane.

- Det er ikke sådan, at Forsvaret har et udtrykt ønske om ikke at understøtte råstofaktivitet. Forsvaret er dimensioneret efter at understøtte vores egne aktiviteter. Så den måde, vi udregner, hvor mange mennesker vi skal have gående et sted, er ud fra, hvilke behov vi selv har, siger Kim Dalgaard Poulsen til KNR.

Adgang kræver paskontrol

Et tredje benspænd handler om kontrol af passagerer ind og ud af Grønland. 

Grønland hører under Schengen-aftalen via Danmark, og aftalen betyder, at der skal laves paskontrol med alle ind- og udrejsende i landet.

Det sker for eksempel på Station Nord i Nordøstgrønland, hvor Forsvaret på vegne af politiet laver identifikationskontrol med alle rejsende. Det gælder både soldater, forskere og andre besøgende på stedet.

- Hvis man skal til Mestersvig, vil man komme fra udlandet og ikke bare fra resten af Grønland. Derfor vil der også blive nogle krav om indrejsekontrol, siger chef for operationsstøtteafdelingen hos Arktisk Kommando.

LÆS OGSÅ Station Nord godkendes som ny Schengen-grænse

I VVM-kommissorium skriver Greenland Resources Inc., at "brugen af Mestersvig-landingsbanen vil blive drøftet med det grønlandske selvstyre og det danske forsvar."

Bestyrelsesformanden for Greenland Resources Inc., Ruben Shiffmann, oplyser til KNR, at selskabet har flere mulige alternativer til lufttransport på tegnebrættet.

Den nærmeste landingsbane efter Station Mestersvig er Nerlerit Inaat cirka 150 kilometer sydøst fra mineområdet. Den er dog 1000 meter lang - 800 meter kortere end landingsbanen ved Station Mestersvig.

Greenland Resources Inc. har haft eftersøgningslicens til godt 80 kvadratkilometer stort område ved Malmbjerget siden 2009.