Ilisimatusarfik Forsoning er på skoleskemaet
På universitetet i Nuuk har en gruppe studerende beskæftiget sig med politisk og mental afkolonisering hele semestret. I dag taler de om Forsoningskommissionens betænkning og den del, der handler om de stridigheder, der stadig er blandt befolkningen.
- Når vi nedgør og mobber hinanden, er det et produkt af kolonitiden. En af de væsentligste årsager til det er, at vi kender så lidt til vores egen historie, siger den studerende Else Marie Sørensen Petersen.
Interne stridigheder som fænomen
Underviser på forløbet Ebbe Volquardsen, der er afdelingsleder på institut for kultur- & Samfundshistorie på Ilisimatusarfik, er ikke overrasket over betænkningens konklusioner.
Han fortæller om forskning fra andre steder i verden, der har en lignende historie med kolonisering.
- I Canada og Australien nævner de fænomenet 'lateral violence'. En form for vold, folk udøver mod hinanden, siger han.
LÆS OGSÅ Canadisk sandheds-og forsoningskommission udgiver rapporter
Den mentale del af volden foregår ikke bare mellem den oprindelige og den nye befolkning, men i høj grad også internt i den oprindelige befolkning, siger Ebbe Volquardsen.
Han forklarer, at lateral violance handler om, at man udtrykker sin vrede og indignation mod sine ligemænd og behandler dem nedladende, fordi man simpelthen ikke har andre at rette sin vrede imod, når man stadig i dag oplever ulighed i samfundet.
Det har den studerende Tina Kûitse også en mening om.
- De forrige generationer er opdraget med adskillelse mellem dem, der har en høj uddannelse, og dem der ikke har. I vores generation adskiller vi måske hinanden uden egentlig at tænke over det, siger hun.
De nye eksperter skal løse problemerne
Ebbe Volquardsen understreger vigtigheden af det forløb, han har haft med de studerende på Ilisimatusarfik om især mental afkolonisering som en del af det fremadrettede arbejde.
- Med hensyn til at formidle viden om historien og til forsoning så er det i høj grad folk som for eksempel de studerende, der i det her semester har beskæftiget sig med afkolonisering, man skal bruge for at få løst de her problemer.
Han understreger at det handler om hvilket perspektiv historien fortælles udfra.
- Det er jo i den grad vigtigt, at det ikke endnu engang er folk, der kommer udefra lige som mig selv, som kommer herop og forklarer alle mulige udfordringer og problemer, der er, afslutter Ebbe Volquardsen.
