Formand overvældet af interesse for konference

Udviklingsforstyrrelsen autisme får den helt store opmærksomhed fra torsdag til søndag, når pårørende, kommuner og fagfolk mødes til konference i Nuuk.

I september fik autister i landet en stemme, da Landsforeningen Autsimes kreds i Grønland, og det er dem, der står bag arrangementet.

- Det er jo tunge ting vi taler om. Det er jo også noget, der følelsesmæssigt er tungt, siger formand for Landsforeningen Autismes kreds i Grønland, Karsten Høy, der taler af erfaring, da hans søn har diagnosen infantil autisme.

LÆS OGSÅ Laila fik besøg af prinsesse Marie

Det sidste halve år har han arbejdet på, at få stablet en konference om autisme på benene.

- Det væsentligste, som er vigtigt for os er; punkt et: at skabe opmærksomhed omkring autisme herhjemme. Den anden ting er, at skabe opmærksomhed omkring de vilkår, vi har for øjeblikket, siger Karsten Høy og fortsætter:

- Og det handler jo ikke kun om de børn. Det handler også om mor og far, om søskende og pårørende, siger han.

Overvældende deltagelse

Til konferencen havde man håbet på omkring 100 deltagere, men interessen er gået over al forventning, for der kommer omkring 180 deltagere, der vil dele viden og erfaringer.

Konferencen bliver sidenhen evalueret, og Karsten Høy forventer feedback, der skal dokumenteres.

- Det lange seje træk er jo at arbejde for netop de vilkår, som vi kan se der er i dag og forbedre dem, og så høre, hvad er det, der er behov for, og så arbejde for dét målrettet, siger Karsten Høy. 

LÆS OGSÅ Autister får stemme i Grønland

Ikke alene er der kongeligt islæt i form af besøg af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, der er protektor for Landsforeningen Autisme, men også flere medlemmer af Naalakkersuisut deltager i konferencen.

Og den politiske interesse glæder Karsten Høy.

 - Vi er jo rigtig stolte over, at vi får den opbakning, også fra Naalakkersuisuts side. Så må vi jo så se efterfølgende, og prøve at holde gryden i kog. Det er jo det, der er afgørende, siger Karsten Høy, der er formand for Landsforeningen Autismes kreds i Grønland.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!