Ekspert: Forfatning og bloktilskud kan gå hånd i hånd

Grønland skal ikke frygte, at Danmark egenhændigt kan lukke for bloktilskuddet, hvis Grønland vedtager en forfatning, der gælder uden for grundloven.

Men selvom der ikke er grund til frygt, så er det dog alligevel ikke helt så enkelt.

For i princippet kan Danmark faktisk lukke ned for bloktilskuddet uden at spørge Grønland, lyder det i et svar fra den danske justitsminister på et paragraf 20-spørgsmål.

I maj stod statsminister Lars Løkke Rasmussen på folketingets talerstol under en debat. Her sagde han, at en vedtagelse af en grønlandsk forfatning, der gælder uden for grundloven vil blive opfattet som en udmeldelse af rigsfællesskabet.

LÆS OGSÅ Forfatning kan sætte bloktilskuddet på spil

Og det vil ifølge Statsministeren betyde, at Danmark vil lukke ned for bloktilskuddet i løbet af fire år. Også selvom selve løsrivelsen først kommer flere år efter at forfatningen er vedtaget.

- Jeg gentager bare for en god ordens skyld, at jeg ikke kan forestille mig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed, sagde statsministeren i maj.

Det har fået Alternativets grønlandsordfører, Roger Matthissen til at spørge justitsministeren om det kan være rigtigt.

Imod Selvstyrelovens intentioner

I svaret fra Søren Pape Poulsen, som avisen AG har omtalt, skriver justitsministeren, at det vil være imod intentionerne i Selvstyreloven, hvis man ikke inddrager Grønland i en beslutning om fjernelse af bloktilskuddet.

- En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig med præamblens (red. indledningen til lovens) principper, skriver han.

Men samtidig står der også i svaret, at loven kan laves om på samme måde som alle andre love. Via den almindelige lovgivningsproces i folketinget. Det betyder, at Danmark i princippet kan ændre loven og lukke ned for bloktilskuddet helt uden at spørge Grønland.

LÆS OGSÅ Grønlandsk forfatning betyder stop for bloktilskud

Problematisk

Men som der står i svaret, så vil det altså gå imod intentionerne om et ligeværdigt forhold mellem delene af rigsfælleskabet. Og det vil blive betragtet som politisk og moralsk problematisk, vurderer Jens Wendel-Hansen, der er forfatningsekspert og tidligere adjunkt ved Ilisimatusarfik.

Han henviser til at der, som baggrund for en del af loven, er fremført, at det er Grønland, der har mandatet til at afgøre, hvornår det grønlandske folk har taget beslutningen om selvstændighed.

LÆS OGSÅ Bloktilskud skal fortsætte efter forfatning

Og derfor er det i øjeblikket urealistisk at forestille sig, at Danmark egenhændigt ændrer på Selvstyreloven, mener Jens Wendel-Hansen.

- Jeg tror, at Statsministeren vil få svært ved at finde juridisk rygdækning til, at han kan igangsætte selvstændighedsprocessen med henvisning til det grønlandske initiativ som anført i Selvstyreloven, skriver Jens Wendel-Hansen til KNR.