Fodboldpigerne er i semifinalen

De grønlandske fodboldpiger vandt over Gibraltar med 8-0 tirsdag aften. Og resultatet var nok til at bringe Grønland i semifinalen. Se også resultater fra andre sportsgrene.
Skrevet af Noah Mølgaard
29. juni 2011 02:22

Der var målfest, da de grønlandske fodboldpiger mødte Island Games debutanterne fra Gibraltar. Grønland vandt kampen med 8-0 og blev bedste pulje 2’er. Det betyder at Grønland er gået videre til semifinalen.

Fodboldpigerne kunne kun vente på resultaterne i de andre puljer efter kampen mod Gibraltar og det var den samlede målscore, der blev afgørende for hvilket land, der går videre til semifinalen. Grønland får en svær modstander i semifinalen, der bliver spillet torsdag. Det er vinderne af sidste Island Games fra Åland, der igen har spillet sig frem til semifinalen. Men Grønland er nu sikker på at spille om medaljer i fodboldturneringen.

Grønlands målscorere blev Arnaq Borup Egede, der scorede tre gang, Berthe Ugpernángitsok to gange, Manumina Reimer, Aviana Reimer og Bebiane V. Johnsen, der alle scorede en gang.

Fodboldherrerne tabte deres sidste kamp mod Jersey med 1-2 og skal nu spille om 9. og 10. pladsen. Grønlands målscorer blev Norsaq Lund Mathæussen.

Badmintonspilleren Bror Madsen har spillet sig frem til finalen i herresingle efter en spændende semifinale mod færingen Aksel Poulsen. Han skal møde Josh Green fra Isle of Man i finalen. De to spillere mødtes i holdturneringen, hvor den britiske spiller vandt.

Damerne spillede double, men de grønlandske spillere spillede sig ikke videre til medaljekampe.

Der bliver spillet damesingle idag, hvor herrerne spiller double.

De grønlandske volleyball herrer vandt over Isle of Wight tirsdag aften og skal i dag møde Åland. Volleyball pigerne vand over Jersey og skal i dag møde Rhodos.