VIDEO Fiskerne kæmper for ekstra torskekvoter

Torskekvoten er ved at blive fisket op og fiskerne vil forhøje det yderligere. Selvom Naturinstituttet advarer mod at kvoten bliver øget, bliver det besluttet i dag, om der skal gives ekstrakvoter.
Skrevet af Sivert Olsen
26. november 2014 12:15
Versionist Sara K. Jakobsen

Kystnært fiskeri efter torsk blev stoppet d. 19. november, da kvoten var ved at blive opfisket. Nu kræver nogle af KNAPK's lokalafdelinger, at Naalakkersuisut giver ekstra torskekvoter. Også selvom Naturinstituttet advarer mod en ekstra torskekvote på 2000 tons, skal sagen alligevel drøftes og eventuelt vedtages i løbet af dagen.

 

- Lige nu fisker man væsentligt over vores rådgivning som er på 12.000 tons, hvor man allerede er nået op på 16.500 tons. Og jeg mener, at hvis man hæver kvoten, så skal man gøre det stille or roligt, sådan så vi kan vurdere, hvilken effekt det har på torskebestanden. Derfor mener vi ikke, at man skal forhøje kvoten yderligere, siger seniorforsker i Naturinstituttet Rasmus Berg Hedeholm.

Læs også Politikere kræver endnu en forhøjelse af torskekvoten

Men fiskerne påstår, at den kystnære bestand af torsk ikke er i fare.

- Vi kan selv se, at store og små torsk stadigvæk strømmer til. Derfor tror vi, at vi har en torskebestand der er rigeligt til fiskeri i de kommende år, siger formand for A.P.P. Qeqertarsuaq Kale Mølgaard.

Og fiskernes krav blev imødekommet fra fungerende naalakkersuisoq for Fiskeri, Finn Karlsen, der har krævet en ekstrakvote på 2000 tons til udvalget. Og hvis der skal vedtages en ekstrakvote, skal samtlige partiformænd først høres ad.

Læs også Atassut vil have forhøjet torskekvoten

Desuden er Naturinstituttet også helt klar over, at torskebestanden i grønlandske farvande vokser.

- Vi synes også, at bestanden er i fremgang, som vores egne tal også indikerer. Vi vil bare have, at man fortsætter med fremgangen, og hvis fremgangen skal fortsætte, så synes vi at man skal forsigtigere til værks, siger Rasmus Berg Hedeholm.