Filmpremiere i Canada på filmen om Johnny May

Sidst i denne uge vises en ny film om en berømt inuitpilot for første gang i Canadas hovedstad Ottawa. En pilot som mange i Nunavik kan takke for at de stadig lever.
02. december 2013 10:52

Filmen, The Wings of Johnny May,  handler om Johnny May, en legendariske Inuit pilot fra Nunavik. Johnny May har været pilot lige siden han var en ung mand og har indtil nu haft over 34.000 flyvetimer.

Han er kendt for at tage ud, selv i det værste vejr, hvis nogen er blevet væk på isen eller tundraen; Og han har reddet mange menneskeliv under de mest besværlige omstændigheder.

Således viser filmen hans redningsaktion af en lille pige der var faldet af sin fars slæde langt ude på isen. Hun var frosset fast i isen, og der var storm på vej, men Johnny May fløj derud og fandt hende i sidste øjeblik.

Hans co-pilot huggede hende fri af isen og sad med hende i armene for at varme hende, indtil de kom tilbage til Kuujjuaq.

Og mange andre Inuit skylder også Johnny May tak for endnu at være i live.

Hans gule og røde flyvemaskine er kendt i hele Nunavik. På siden af den er skrevet på Inuktitut Pengo Pally… jeg savner dig , en hilsen til hans kone, Louisa.

Noget af det der gør Johnny May allermest kendt, er hans årlige nedkastning af godter ved juletid. Det sker når han flyver lavt hen over hjembyen Kuujjuaq, og kaster bolscher og chokolade ud til masser af børn, der jublende løber efter flyvemaskinen. En rigtig god jule tradition.

Filmen, The Wings of Johnny May, er lavet paa Canadas filminstitut, the National Film Board og er instrueret af Marc Fafard. Den er paa Inuktitut, fransk og engelsk. Efter dens premiere vil den blive vist de næste måneder på det canadiske flymuseum i Ottawa.