Færre udvalg i Inatsisartut

Landets folkevalgte skal nu skære ned på møderne og have bedre arbejdsbetingelser, og et enigt formandskab i Inatsisartut har derfor valgt at skære kraftigt i antallet af udvalg.
05. juni 2011 15:15

De såkaldt stående udvalg reduceres således fra 11 til fire, og sammen med de seks faste udvalg, vil det samlede antal udvalg fremover være ti.

Til gengæld skal antallet af udvalgsmedlemmer udvides fra fem til syv.

Formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt understreger altså, at formandskabet med denne beslutning ønsker at styrke medlemmernes arbejde. Sammenlægningerne betyder, at medlemmerne ikke længere skal koordinere så mange møder i de forskellige udvalg.

- Nu kan de i stedet koncentrere sig om større områder under et udvalg. Og det er formandskabets forventning, at arbejdet med de områder, der hører naturligt sammen vil blive styrket, lyder det fra formand Josef Motzfeldt.

Sammenlægningerne omfatter blandt lovudvalget, der får indlemmet indenlandsudvalget og fredningsudvalget, skatte- og revisionsudvalgene bliver slået sammen, det samme familie- og sundhedsudvalgene samt infrastruktur- og boligudvalget og miljøudvalget, der fremover vil hedde anlægs- og miljøudvalget.

Endelig vil et nyt ressourceudvalg samle en lang række tidligere udvalg, det gælder erhvervsudvalget, fiskeri- fangst og landsbrugsudvalget, råstofudvalget og endelig det midlertidige udvalg vedrørende en aluminiumssmelter i Grønland.