Epidemi truer hundebestanden ved Upernavik

Slædehunde i 4 bygder ved Upernavik er ramt af en dødbringende sygdom. Hundene får kramper især i benene og dør kort herefter.
Skrevet af Louise M. Kleemann
29. april 2010 12:10

Hundeinspektører i Nutaarmiut, Tasiusaq, Naajaat samt Innaarsuit beretter om sygdom og død blandt slædehundene. Hundene får kramper især i benene og dør kort herefter. Det er unge hunde der ikke er vaccineret som bliver angrebet.

Veterinærafdelingen formoder, at der er tale om et udbrud af sygdomme hundesyge, som er meget smitsom. Det er primært hunde som ikke er vaccineret der bliver angrebet.

Veterinærafdelingen understreger vigtigheden af at få sine hunde vaccineret. Vaccinen er gratis og kan rekvireres på bygdekontoret eller hos hundeinspektøren.

Det er kun raske og sunde hunde der må vaccineres, da vaccinen ikke kan gøre syge hunde raske.

Veterinærafdelingen opfodrer således hundeejere til at sørge for at holde syge hunde adskilt fra resten af hundespanden. Meget syge hunde skal aflives af hundeinspektøren. derudover skal døde hunde brændes eller bortskaffes, da de kan smitte andre hunde.