En optimistisk borgmester

Selvstyret og Qeqqata Kommunia forsøger nu at få et internationalt biltest-center til Kangerlussuaq. Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia er optimistisk.
Foto © : Qeqqata Kommunia
26. maj 2015 05:47

- Vi håber, at biltestcentret kan allerede starte i løbet af et år, siger Hermann Berthelsen til KNR.

Borgmester Hermann Berthelsen og Naalakkersuisoq for erhverv har lige netop besøgt en række svenske biltest-virksomheder.

Hermann Berthelsen og Vittus Qujaukitsoq peger på, at aktiviteterne vil betyde flere arbejdspladser i Kangerlussuaq.
Dermed er der større sandsynlighed for at kangerlussuaq består, påpeger borgmesteren.

- Der har været en del snak om at Kangerlussuaq skal lukkes, så det er meget vigtigt at der fokuseres på bygdens gode sider og sådanne gode arbejdspladser. Det vil uden tvivl gøre bygden mere attraktiv, siger Qeqqata Kommunias borgmester.

LÆS OGSÅ Kangerlussuaq tilbage på biltestsporet

Når der etableres et permanent biltest-center vil det skabe mange forskellige nye arbejdspladser.

- Biltestcenret skal ikke være i funktion hele året, men kun i den allerkoldeste periode, det vil sige måske fra oktober til april måned. Og det vil så selvfølgelig skabe arbejdspladser, såsom forsyningsvirksomhed, aktiviteter omkring biltest, som værksteder, overnatningssteder  og andet.  

Etableringen af en testcenter vil også skæppe i kommunens kasse.

- Jeg regner helt sikkert med, at der vil blive flere skatteborgere i Qeqqata Kommunia, uanset hvor de kommer fra, siger Hermann Berthelsen.

Han tilføjer også, at der har været biltestaktiviteter dette forår.