Eftersøgning ender tragisk

En lang række frivillige borgere hjalp i mandags politieti Kujataa med at lede efter en 50 årig mand, der var forsvundet.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Inge S. Rasmussen
19. oktober 2016 15:00

Manden var tidligt om morgenen var sejlet ud i en åben jolle fra fåreholderstedet Tasiluk med retning mod Narsarsuaq.

Desværre var den 50-årige mand død, da han blev fundet tirsdag eftermiddag klokken 15 efter mere end et døgns eftersøgning, hvor også Arktisk Kommando med deres Lynx-helikoptere deltog. 

På baggrund af ligsynet er det konstateret at den eftersøgte mand døde som følge af en drukneulykke, formodentlig på grund af han havde påsejlet iskosser på vej til Narsarsuaq, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Mandens jolle er ikke fundet endnu.

- Eftersøgningen fik desværre en tragisk udgang, men vi sætter pris på de mange frivillige, der deltog på eget initiativ med eftersøgningen, siger Laila Fleischer, der er fungerende regionsleder hos politiet i Kujataa.