Direktør: Grønlandske håndværkere for lidt mobile
20 gange i 2015 søgte - og fik - entreprenørfirmaet Permagreen Grønland A/S tilladelse til at bruge udenlandsk arbejdskraft til opgaver i Kommuneqarfik Sermersooq.
Det viser en aktindsigt, som KNR har fået fra kommunens Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv.
Det har ifølge direktøren for Permagreen, Preben Kold Larsen, været nødvendigt.
- Det er simpelthen fordi, at arbejdskraften mangler. Og specielt mangler med de kompetencer, man skal bruge i de opgaver, vi visiterer på, og som det offentlige udbyder, siger han til KNR.
Udenlandsk arbejdskraft i 2015
I 2015 gav Kommuneqarfik Sermersooq 176 tilladelser til import at udenlandsk arbejdskraft. Heraf var 40 tilladelser forlængelser. 23 ansøgninger blev afvist.
Øverst på 2015-listen står Nuuk Købmandshandel med 19 tilladelser og 12 forlængelser.
Nr. to er restauranten Esmeralda i Nuuk med 14 godkendelser og 17 forlængelser.
Nr. tre er Per Aarsleff A/S med 20 godkendte ansøgninger og nr. 4 er Permagreen A/S med 17 godkendte tilladelser.
Lov om regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland er fra 1992 og giver kommunen maksimalt 14 dage til at behandle en sag om udefrakommende arbejdskraft.
Overskrides fristen, bliver tilladelsen automatisk givet.
Manglende vilje til at være væk
Sammen med Per Aarsleff A/S topper Permagreen A/S listen af entreprenørselskaber, der sidste år importerede flest udefrakommende håndværkere til landets største kommune.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Aarsleff A/S, som i 2015 især har fået tilladelser til at hente udenlandske tømrer til Grønland.
LÆS OGSÅ: SIK: Nej til udenlandske kolleger i fiskeindustrien
Men over for KNR påpeger Permagreen-direktøren, at behovet for håndværkere i øjeblikket er ekstraordinær stort i Nuuk på grund af byggerierne af havnen, Sikuki, og den kommende anstalt.
Selv om der er ret få grønlandske faglærte inden for en del af byggeriet, betonarbejdet, vil Permagreen-direktøren helst ansætte grønlandsk arbejdskraft i alle dele af byggeriet. Men lokale håndværkere, faglærte som ufaglærte, er ikke villige til at flytte efter det.
- Man mangler simpelthen en fleksibilitet til at sige: ‘Jeg kan tage derhen og arbejde. Der er noget godt arbejde’. Det er klart, at man i Grønland - og andre steder i verden - er væk fra sin familie i kortere eller længere perioder. Men det er man ikke indstillet på i Grønland, siger Preben Kold Larsen.
Lokal ledighed er faldet
Debatten om udenlandsk arbejdskraft er blusset op, efter SIK-formanden Jess G. Berthelsen under SIK’s folkemøde i juni kritiserede Kommuneqarfik Sermersooq for at importere mange udlændinge til at arbejde i kommunen.
En kritik, som formanden for Udvalget for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Malene Lynge (IA), har afvist med henvisning til, at arbejdsløsheden er lavere i Sermersooq end i resten af landet.
LÆS OGSÅ: SIK og Sermersooq skyder på hinanden
Ifølge KNR’s aktindsigt har Grønlands mest folkerige kommune i 2015 givet 176 tilladelser til at hente udefrakommende medarbejdere til arbejdspladser i Sermersooq. Samme år faldt antallet af ledige i kommunen i gennemsnit med 145 personer.
Langtidsplanlægning kan hjælpe
Permagreen A/S har omkring 300 medarbejdere i Grønland, hvoraf 160 er ansat er i Nuuk. Den udenlandske arbejdskraft udgør i øjeblikket 15-20 personer, oplyser direktøren.
Også selv om flere lokale - lige nu - vil kunne udgøre det for de udenlandske medarbejdere, blandt andet i Sydgrønland.
- For eksempel i Narsaq bliver der nu nedgang, hvor vi siger: ‘Var det ikke noget at komme til nabobyen Qaqortoq i nogle måneder? Der har vi et gymnasium (under ombygning, red.)’. Men det får vi nogle henholdende svar på. Vi har også noget akut, hvor vi gerne vil have folk til Maniitsoq. Men det vil man ikke, eller kan man ikke. Og så er vi nødt til at søge ude fra, siger Preben Kold Larsen.
Direktøren peger dog også på, at politikere og forvaltninger kan være med til at ændre billedet af mange udlændinge ved at langtidsplanlægge. I hvert fald inden for bygge- og anlægsbranchen.
- En løsning er jo, at man i hvert fald får sektorplaner op at køre og får planlagt byggeri, så alle har en jævn beskæftigelse. Eller kan se, hvor det i fremtiden kommer til at være. Så fremtiden er sådan, at det enkelte individ kan investere i sin fremtid, siger Preben Kold Larsen.
