BILLEDER Dette års Grønland i Tivoli vellykket

Igen i år kan projektgruppen bag Grønland i Tivoli se tilbage på en vellykket kulturfestival over to dage med mange begejstrede tilskuere.
Skrevet af Karsten Sommer
03. august 2015 10:33

Det fortæller Miki Jensen på vegne af projektgruppen:

- Tivoli havde 66.000 besøgende over to dage, og heraf vurderer Tivoli, at der har været cirka 15.000 gæster, der har besøgt haven grundet de grønlandske festligheder, fortæller han.

Læs også BILLEDER Grønland i Tivoli

Næste år fejre Grønland i Tivoli 40 års jubilæum og planlægningen er allerede gået i gang.

- Vi afholdt i år en konkurrence hvor gæsterne skulle skrive hvad de ønsker at opleve til næste års jubilæum. Og det er overvældende at se hvor mange besvarelser vi har fået. Vi begynder allerede nu at programsætte næste års festligheder, som med garanti bliver noget helt specielt, lover Miki Jensen.