Der er mange børn i krisecentre

Der er rigtig mange børn, som kommer i krisecentre på grund af vold mellem forældrene, og forældrene bør søge hjælp for at stoppe volden, siger formanden i Krisecentrenes lands organisationen Regine Enoksen op til FN’s dag for stop af vold mod kvinder, der blev markeret søndag.
Skrevet af Oline I. Olsen
26. november 2012 08:17

Næsten hver kvinde, der søger hjælp tager sit barn med til krisecentrene, og det problematisk, siger Regine Enoksen.

- Der er børn der vokser op med vold i familien, og for deres skyld bør forældrene gør deres til for at stoppe volden ved at søge hjælp, siger formanden for krisecentrenes landsorganisation Regine Enoksen.

Den 25. november er FN’s dag for stop volden mod kvinder, og i den forbindelse ønsker krisecentrenes formand, at der sættes fokus på de mange kvinder med børn, der søger hjælp hos landets 7 krisecentre. For næsten hver anden kvinde tager sit barn med til krisecentrene.

- I år har 618 kvinder søgt hjælp i krisecentrene på grund af fysisk og psykisk vold i familien, og så var der 268 børn, der var med deres mor Og det er problematisk at så mange oplever vold i familien, siger Regine Enoksen, og forklarer at medarbejderne i krisecentrene er oplært i at hjælpe kvinder og børnene, og at de gør alt for, at familien får hjælp til at løse problemerne. Eksempelvis kontakter krisecentrene de sociale myndigheder, når børn er involveret.

- Vi henvender os ikke kun til sociale myndigheder for at anmelde børn, men når vi har fået samtykke med kvinden forsøger vi at få familien i behandling, så de kan lære at løse deres problemer, siger formanden for krisecentrenes landsorganisation Regine Enoksen.

Antallet af kvinder der søger hjælp i krisecentrene gang på gang, det vil sige kvinder, der kommer mere end en gang er faldende. Men at der bliver flere og flere yngre kvinder, der søger hjælp.