De unge gider ikke læse grønlandsk

Unge studerende gider ikke at læse grønlandsk litteratur. Udvalget er for småt, de unge forfattere er for få, og sproget i i bøgerne er for dårligt sammenlignet med udenlandsk litteratur. Det mener i al fald de to universitetsstuderende, som Radioavisen talte med i dag.
20. oktober 2011 16:37

- Jeg læser danske bøger skrevet af danske eller udenlandske forfattere. Der er ikke så mange grønlandske bøger, jeg læser i min fritid, fortæller Pilunnguaq Nielsen, der læser Kultur- og Samfundshistorie på Ilimarfik.

I middagsradioavisen kunne man høre litteraten og lektor ved universitetet, Karen Langgård, give udtryk for sin store bekymring over, at der næsten ikke bliver skrevet noget prosa med grønlandsk som originalsproget. Det mener hun er en katastrofe for sproget.

Men hvorfor fravælger Pilunnguaq Nielsen så de grønlandske bøger, der trods alt bliver skrevet?

- Jeg synes ikke udvalget er så stort. Men hvis jeg skal læse en grønlandsk bog, så er det mere spøgelsesfortællinger og mere for hyggens skyld, siger Pilunnguaq Nielsen.

For en ung kvinde, der gerne vil læse nutidig skønlitteratur om emner, som hun kan relatere til, er der nemlig ikke meget at komme efter på boghylderne, hvis forfatteren skal være grønlandsk.

- Jeg synes ikke, der bliver udgivet så mange bøger, der handler om drama eller kærlighed, skrevet af unge forfattere. Dem ser jeg ikke. Det er kun bøger skrevet i 60erne eller 70erne eller deromkring, som jeg ser i min hverdag, siger Pilunnguaq Nielsen.

Og heller ikke engang på Institut for Sprog, Litterraur og Medier, er den grønlandske litteratur i højsædet. Malik Chemnitz, som studerer her, gider heller ikke at læse på sit modersmål.

- Så foretrækker jeg enten det engelske eller det danske sprog. Der har forfatterne bedre muligheder for at lege med sproget og formulere sig bedre. De formulerer sig bedre end de grønlandske, synes jeg, lyder det fra Malik Chemnitz, som knap nok føler i stand til overhovedet at beskrive den grønlandske litteratur:

- Grønlandsk litteratur er ret non-eksisterende for mig. Også fordi der er så få grønlandske forfattere, der skriver skønlitteratur. Jeg har svært ved at få et indtryk af det overhovedet, og der bliver ikke gjort så meget for at få det ud i samfundet.

Og selv bruger Malik Chemnitz stort set heller aldrig det grønlandske sprog på skrift:

- Jeg skriver intet på grønlandsk faktisk. Jeg skriver jo ikke opgaver på grønlandsk. Det hele foregår på dansk.