Danske politikere savner handling

Hvorfor gør Landsstyret ikke noget? Det spørgsmål gik igen og igen ved dagens debat i Folketinget om grønlandske børn. Den direkte anledning til forespørgselsdebatten er UNICEF's udmelding tilbage i januar om, at Grønland er på kant med Børnekonventionen, når en undersøgelse viser, at 17 procent af børnene går sultne i seng. De danske partier, lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti roste de forslag, der har være fremsat i Landstinget af IA og Demokraterne til at forbedre børnenes vilkår, og samtidig anklagede de Landsstyret for ikke at handle. Og det er med god grund mener Jjuliane Henningsen.

- Det kan jeg udmærket godt forstå, for lige siden tallene kom frem i 2007, har vi savnet en handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom. Samtidig er samtlige forslag fra oppositionen blevet nedstemt, siger Juliane Henningsen

Lars-Emil Johansen mener, at Landsstyret allerede gør meget på det sociale område, men han erkender, at der skal gøres mere for børnene.

- 22 procent af Hjemmestyrets budget går til sociale forhold, og 45 procent af kommunernes budgetter går til samme formål, herunder også til børn og unge. Så at påstå, at der ikke bliver gjort noget er et skud i tågen, som ikke har hold i virkeligheden. Men jeg erkender også, at der skal gøres mere, og derfor foreslog jeg også to konkrete punkter, som man kunne samarbejde om mellem Danmark og Grønland. Det ene er en indsats mod alkoholisme og hashmisbrug, og det andet er, at vi etablerer børnehuse, som for eksempel mælkebøtten, andre steder i Grønland, siger Lars-Emil Johansen.

De danske politikere var mindre enige om, hvordan man skal forholde sig til grønlandske sociale problemer fra dansk side. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og Per Ørum Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti, slog til lyd for, at Danmark bliver mere håndfast i sine krav til Grønland, da Landsstyret tilsyneladende ikke frivilligt ikke ønsker at tage mod hjælp eller gøre noget aktivt ved problemerne. Begge fastslog, at det nu er sidste udkald for de grønlandske myndigheder for at gøre noget.

Folketingets øvrige partier var ikke tilhængere af det de kaldte en trusselsretorik, og henviste til en fortsat ligeværdig dialog med Grønlands Landsstyre.

Debatten endte ud i et forslag til vedtagelse, hvor Folketinget opfordrer Regeringen til at intensivere samarbejdet med de grønlandske myndigheder på området. Samtidig understreger forslaget, at Regeringen i sidste ende har ansvaret for, at Grønland overholder internationale forpligtelser. Forslaget skal til afstemning på tirsdag.