Danmark bør tage Grønland mere alvorligt

Sådan lyder en af anbefalingerne i en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Rapporten handler om Arktis' betydning for Danmarks indflydelse i USA. Og ifølge forskerne, så kan både Danmark og Grønland forbedre mulighederne for at få indflydelse i USA ved at skabe et større fokus på Nordatlanten og lave en klar strategi for udenrigspolitikken i Arktis.
Men arbejdet med en klar strategi kræver, at forholdet mellem Danmark og Grønland forbedres og at Grønland i højere grad bliver inddraget i beslutningerne.
- Grønlandske myndigheder og særligt politikere fra det grønlandske Landsting bør inddrages mere systematisk. Folketingets udvalg, særligt de udenrigs- og sikkerhedspolitiske
LÆS OGSÅ Grønland har været diplomatisk trumfkort for Rigsfællesskabet
udvalg, bør i højere grad invitere og høre grønlandske politikere, lyder en af anbefalingerne.
Desuden foreslår forskerne bag rapporten, at man opretter en minister for Arktis eller Rigsfællesskabet, der skal sikre, at Grønland bliver inddraget.
Den nuværende arktisstrategi udløber i 2020, så i forbindelse med at skabe en ny strategi bør de danske politikere forholde sig til hvordan de grønlandske myndigheder og politikere kan blive inddraget i beslutningerne, lyder det.