BØRNETALSMANDEN: Bryd tabuerne i Østgrønland

Børnerettighedsorganisationen MIO har netop fremlagt rejserapporten fra Tasiilaq og Kuummiut og der er hjerteskærende budskaber fra børn.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge
Skrevet af Mads Pedersen
16. august 2016 13:33

Der er ydes ikke tilstrækkelig hjælp og beskyttelse til børn og unge i Tasiilaq og Kuummiut, konkluderer MIO i rapporten.

Omsorgssvigt, psykiskvold og seksuelle krænkelser har sat sit præg blandt borgerne i Østgrønland, herunder børn.

Det har børnerettighedsorganisationen oplevet under deres besøg i Tasiilaq og Kuummiut.

Her har MIO samlet på udsagn fra børn og unge i form af tegninger og skrivelser.

- Jeg oplever, at når min mor og min far er fulde har jeg ingen sted at være, skriver ét af børnene.

- Jeg har altid tænkt på at begå selvmord, lyder ét af budskaberne.

Læs også Aviâja E. Lynge: Børnenes rettigheder er ikke overholdt

Problemet skal løses i fællesskab

MIO beretter at havde mødt en følelse af, at nogle borgere har fået nok af tingenes tilstand, fordi der ikke sker nok handling. Ifølge børnerettighedsorganisationen gives også udtryk for, at man er træt af, at tingene styres oppefra og man ønsker, at der i højere grad lyttes til befolkningen og man ønsker at blive forstået, samarbejdet med og inddraget.

Læs også Dansk festival giver 50.000 kroner til sommerskole i Tasiilaq

Derfor vil børnetalsmanden fremhæve overfor embedsmænd og politikkere, at for at børns generelle levevilkår kan styrkes ud fra ’barnets bedste’, er det nødvendigt at indsatsen er baseret på lokalsamfundets sociale og kulturelle baggrund, på en inddragende og ligeværdig måde.

For at løse problemet i Østgrønland er det vigtig at borgerne deltager aktivt, mener MIO.

- Der er behov for at alle tager stilling og deltager i en konstruktiv debat, skriver børnetalsmanden, der opfordrer befolkningen i Tasiilaq og Kuummiut til at bryde tabuerne og tale om problemer og løsninger.

Læs hele rapporten der er vedhæftet under artiklen.