Båd og helikopter eftersøger teenagere

En helikopter og en båd er sat ind i eftersøgningen af de to 16-årige drenge, der tirsdag blev efterlyst.
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Mads Pedersen
23. august 2017 10:24

Begge drenge er sidst set lørdag den 19. august ca. kl. 21.30 ved Itinnera området. Herfra er de gået i retning mod Nuuk.

Begge var på en lejr tur med en institution, som de er stukket af fra, oplyser politiet i Nuuk til KNR.

- Det er muligt at nå frem til Nuuk til fods, men vi ved ikke, hvor de er, og der er en mulighed for, at de befinder sig i naturen. Derfor er status, at vi forsætter eftersøgningen, siger vagtchef Mads Lynge.  

Han oplyser også, at en helikopter og en båd er indsat til eftersøgningen.

Efterlyste:

Invar Sanimuinnaq, bedre kendt som Dido, var iført sort jakke, mørkeblå trøje og grønlige militærbukser

Nuka Sethsen er formentlig er iført blå bukser. De har ifølge politiets oplysninger ingen mobiltelefoner på sig.

Politiet ved at begge har været i Iterlak området i Ameralik fjorden.

Politiet beder fortsat offentligheden om hjælp, såfremt man har set de unge mænd i Kapisillit, Nuuk eller sejlende i Ameralik fjorden og Uummannap Sullua.

Politiet i Nuuk hører gerne fra folk, der enten har samlet nogen op på unormale steder, eller har set noget til de to unge mænd.

Politiet i Nuuk kan kontaktes på telefon nummer 70 14 48.

LÆS OGSÅ Politiet efterlyser to teenagere i Nuuk