Atassut ungdom: Aborter skal koste fem procent

Enhver, der får abort, skal betale fem procent af, hvad indgrebet koster, mener Atassut Ungdoms Masauna Peary. Antallet af aborter har ikke ændret sig siden 2000, og gennemsnitlig er der foretaget 800 aborter om året.
28. september 2015 11:13

Hvis det koster, vil det gavne vores tomme landskasse, mener Atassut Ungdom.

- Vi fra Atassut Ungdom mener, at det er på tide vi starter debatten om, hvorvidt aborter skal koste fem procent mere eller mindre, siger Atassut Ungdoms Masauna Peary til KNR. 

Læs også VIDEO Jordemoder vil involvere forældre i uønskede graviditeter

Der findes ikke tal for, hvad aborten koster samfundet i dag. Men i 2008 blev det anslået, at de knap 900 aborter havde en pris på 5,2 millioner kroner. Det tal var dog beregnet ud fra, hvad en abort koster i Danmark.
Hvis man vælger at følge Pearys forslag ville de fem procent altså give omkring 250.000 kroner til landskassen. 
Det tal er dog forbundet med stor usikkerhed og Atassut Ungdom har heller ikke overblik over omkostningerne.

- Vi kan ikke fortælle, hvor meget det vil koste i alt, fordi vi ved på en måde, at det koster forskelligt fra sted til sted. Men mere ved vi ikke, siger Masauna Peary. 

Læs også Hver anden graviditet ender med en abort

Antallet aborter er stadigt højt i dag. Hvert år får knap 800 kvinder foretaget en provokeret abort. 
Atassut Ungdom siger, at de ikke vil starte ud med 5 procent, fordi der er mange på SIK-løn i Grønland, og det vil være får dyrt. 

- Vi ved, at de fleste i samfundet lever med SIK-løn, og for at de mindstelønnede skal havde råd til aborter, har vi valgt, at det kun skal koste fem procent, siger Atassut Ungdoms Masauna Peary.