Atassut grubler over, om sundhedsvæsenet bør være under Danmark
Atassut vil have undersøgt, om sundhedsvæsenet skal tilbage på danske hænder.
Partiet vil have belyst, hvilken indflydelse på økonomi, medarbejdere, patienter og service, hvis ansvaret bliver givet tilbage til Danmark.
Sundhedsvæsenet er et hjemtaget område, men det har ikke gået godt, mener partiet.
- Vi har fejlet. Vi har taget en for stor mundfuld, og derfor må vi handle, lyder det fra partiet.
LÆS OGSÅ Sundhedsvæsenet kører på pumperne
Men forslaget får ikke den store opbakning fra de øvrige partier i Inatsisartut.
Vi er på vej mod selvstændighed, så det er ikke tid til at sende ansvarsområder tilbage til Danmark, lyder det blandt andet fra både Siumut og Partii Naleraq.
Det er vores ansvar, som vi skal leve op til, og problemerne vil ikke gå væk, hvis ansvaret er hos Danmark, mener Nunatta Qitornai.
LÆS OGSÅ Fra politisk begejstring til stagnering
Inuit Ataqatigiit ser optimistisk på sundhedsvæsenets fremtid med henvisning til, at området har sin egen naalakkersuisoq. En undersøgelse vil dog koste mange kræfter, især med tanke om, at det kun er et skridt i en længere proces, mener partiet.
Også Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse.
Der er også nogle praktiske udfordringer, skriver naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim. Hun er også medlem af Demokraterne.
Selvstyreloven regulerer kun de ansvarsområder, der bliver hjemtaget af Selvstyret. Ikke den anden vej rundt.
LÆS OGSÅ Rapport: Grønland bruger færre penge end andre lande på sundhed
Så for at et ansvarsområde kan blive givet tilbage til den danske stat, skal der først forhandles om det. Og det kræver, at både Grønland og Danmark er villige til, at et ansvarsområde bliver givet tilbage til Danmark.
Og det er ikke noget, der ligger på tegnebrættet hos Naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq Anna Wangenheim erkender dog, at der er problemer på sundhedsområdet. Det er dog problemer, der kan løses, uden at sundhedsområdet skal tilbage på danske hænder, vurderer hun.
