KNR Arctic Winter Games kom ud i hele Grønland

Hele landet kunne følge med i Tonny Fiskers medaljehøst og bandet Small Time Giants frem-førelse af temasangen ”We are the Arctic” under Arctic Winter Games i Nuuk. KNR leverede nemlig en bred dækning af vinterlegene i både Radio, TV og på nettet.
Foto © : AWG2016/Claus Andersen-Aagaard
15. marts 2016 17:01

Seere, lyttere og brugere fra hele landet og omverdenen kunne følge med i alt fra åbningsceremonien, sportsbegivenhederne, gallashowet, til afslutningsfesten med det store fyrværkerishow, da KNR samlet set sendte over 127 timers dækning i Radio og TV og leverede friske AWG nyheder til over 41.271 unikke brugere på knr.gl.

Mere specifikt sendte KNR Radio over 27 timers dækning af vinterlegene, og KNR TV sendte over 100 timers sports- og kulturarrangementer fordelt på KNR1 og KNR2. På KNR.gl var der i gennemsnittet 18.000 unikke brugere om dagen. De holdte sig opdateret på nyheder, så videoklip og tjekkede resultater.

Det er den største sports- og kulturdækning, KNR nogensinde har leveret. Alt i alt er overstående tal ganske imponerende set ud fra vores få mandskabsressourcer og med de teknisk udfordrende arbejdsforhold. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medarbejdere for deres enorme og utrættelige arbejdsindsats under AWG. Medarbejderne kan godt tillade sig at være stolte, siger fungerende direktør i KNR, Jan Berg. 

 

YouTube var et hit

Seere fra Danmark, Grønland, Canada, USA, Norge og en række andre lande fulgte også godt med i vinterlegene gennem KNR’s YouTube kanaler. Der var samlet 78.075 visninger, og tilsammen så de over 16.571 timers Arctic Winter Games.

Det har også været vigtigt for os at nå bredt ud, så alle har kunnet følge med i AWG. Så det er skønt at se tal, som bakker op omkring vores oprindelige målsætning, slutter fungerende direktør i KNR, Jan Berg.


For yderligere spørgsmål kan du kontakte fungerende direktør i KNR, Jan Berg på tlf. 
36 15 00 eller info@knr.gl