Arctic Science Summit i Alaska
Det ti dage lange topmøde kaldet Arctic Science Summit, finder sted på University of Alaska Fairbanks.
Under det årlige møde i Arctic Science Summit, deltager internationale organisationer og forskere, der har Arktis som deres speciale. Det skriver KTVA News på sin hjemmeside.
- Jeg tror der vil blive talt en del om klimaændringer under mødet i Fairbanks, men også om hvordan der kan ske en øget økonomisk udvikling for befolkningerne i nord, og hvordan man bedre kan tage vare om miljøet, siger Nils Andreassen fra Institute of the North i Alaska, der er medarrangør af Arctic Science Summit.