Arbejdsløsheden fortsat faldende

Ledigheden herhjemme faldt i januar, viser den seneste opgørelse fra Grønlands Statistik.
Foto © : Simon Uldum
17. februar 2015 06:11

Der blev ved udgangen af januar registreret 4.402 ledige, og det er et fald på 552 personer uden job. Og det samtidig det største fald i ledigheden i en januar måned siden 2011.


I byerne er arbejdsløsheden faldet fra 4.077 sidste år ved samme tid til 3.665 i år og tilsvarende tendens gør sig gældende for bygderne. Her er der noteret et fald fra 877 uden job sidste år til 737 i år.

LÆS OGSÅ Arbejdsløsheden falder langsomt

Ifølge opgørelsen fordeler faldet sig med større eller mindre vægt over samtlige byer og bygder, men det fremgår ikke Grønlands Statistik, hvad der har udløst den bedre beskæftigelsessituation i januar, der normalt som følge af vinteren er jobmæssig bundskraber.


Ledigheden er fortsat størst blandt mændene, og det gælder både i byer og bygder.


I byerne er 2.218 mænd uden job mod 1.447 kvinder. Sammen tendens gør sig gældende i bygderne. Her 381 mænd uden beskæftigelse mod 356 kvinder.

LÆS OGSÅ Fald i ledighedstallet

Størst er ledigheden forsat blandt de unge og yngre i alderen fra 19 til 34 år. Ligesom der også er en stor arbejdsløshedspukkel blandt personer i alderen 44 til 59 år.