Arbejder på at bekæmpe ledigheden

Erhvervslivet og Kommune Kujalleq er enige om, at Sydkommunen skal være en foregangskommune i ledighedsbekæmpelsen her i landet.
21. oktober 2012 16:17

Erhvervsfolk og kommunale repræsentanter er under en konference i Qaqortoq, tilrettelagt af organisationen CSR - Der beskæftiger sig med private og offentlige virksomheders sociale ansvar - er blevet enige om, at der nu skal dannes et netværk mellem det private arbejdsmarked og de offentlige institutioner som Piareersarfik, social- og arbejdsmarkedsforvaltningen og folkeskolen. Blandt andet for at sikre en tidlig og hurtig indsats rettet mod de unge i et forsøg på at undgå, at de kommer under arbejdsprøvning og revalidering.

Kommune Kujalleq havde inviteret en række virksomhedsejere til konferencen med henblik på at få virksomhederne til at tage imod flere af dé ledige, der enten af fysiske, psykiske eller sociale årsager har været ude af arbejdsmarkedet tilbage i arbejde igen gennem revalideringsforløb.

Lige nu er omkring 50 i revalidering i Kommune Kujalleq, men kommunens mål er at få tallet op på 100 inden udgangen af 2012.

Men lige nu er det altså meningen med et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og kommune for at kunne gribe tidligere ind og undgå de egentlige revaliderings- og arbejdsprøvningsforløb.

Konferencens øvrige anbefalinger gik blandt andet ud på, at der afsættes kommunale ressourcer på at koordinere de nødvendige kontakter mellem virksomhederne, så flest mulige ledige kan komme i arbejde.

- Vi har behov for en fælles og sammenhængende service fra kommunens side. Vi skal som et aktivt lokalsamfund indtage den holdning, at ingen efterlades og alle gives gode rammer for at kunne forsørge sig selv, lød et af budskaberne fra konferencen i Qaqortoq.