Aleqa har intet fået ud af sin boykot af Arktisk Råd

Avisen AG skriver i dagens udgave, at dokumenter nu afslører, at Grønland er svækket - og ikke styrket efter boykotten af Arktisk Råd. - En protestaktion, som formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond ellers har udlagt som en stor politisk sejr.
25. september 2013 09:19

Som en direkte følge boykotten har det canadiske formandsskab, som løber indtil 2015, nemlig indskærpet formalie og regler. I skrivelsen som AG har fået indsigt i gennemgås alle de procedurer, der skal følges.

Og det betyder ifølge formandskabets øverste embedsmænd, Patrick Borbay, at det grønlandske flag ikke længere kan hejses i forbindelse med rådsmøderne.

- Når der flages, er det kun de arktiske stater og de permanent deltagerlande, der må flage, ligesom det også kun er deres flag, der på bruges på Arktisk Råds Hjemmeside. Det samme gælder for alle navneskilte under rådsmøderne. Her må der kun stå Danmark og ikke Grønland.

Reelt er der altså ovenpå boykotten tale om en svækkelse af Grønlands position på det vigtige symbolplan.

- Og det er nøjagtig, hvad Aleqa Hammond har fået ud af sin boykot. Hun har tvunget formandskabet til at indskærpe reglerne, hvor man tidligere kunne gå lidt mere pragmatisk, frem siger, IA's formand, Kuupik Kleist til AG.

Samtidig har Aleqa Hammond i et §37 - svar for nylig også måtte erkende, at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale med Danmark eller Færøerne om, hvem der fremover skal indtage, hvilke pladser under møderne i Arktisk Råd.