40 kunstnere klar til festival i Oqaatsut

I disse dage er der Disko Arts Festival i Ilulissat og Oqaatsut.
Foto © : diskoartsfestival.org
Skrevet af Inge S. Rasmussen
05. august 2017 13:11

I bygden går det lørdag løs med arrangementet Disko Inferno hvor 40 grønlandske og internationale kunstnere sørger for oplevelser til alle sanser med musik, kunst, mad og karaoke.

Deltagere kan blandt andet smage på sæl tilberedt af den grønlandske kok Inunnguaq Hegelund i samarbejde med sin islandske kollega Arni Olafur Jonsson.

Kendte navne fra den hjemlige musikscene er med, det gælder blandt andre Arnannguaq Gerstrøm, Varna Marianne Nielsen Apaloo og Kimmernaq Kjeldsen ligesom skuespillerne Mike Thomsen og Ane Marie Ottesen også deltager i Disko Arts Festival.

Hvem de øvrige deltagere er, kan findes på hjemmesiden diskoartsfestival.org.