Foto: Jens Peter Olsen

QULAARPAA 18 bygder risikerer døden

De unge vil have job og uddannelsesmuligheder, og mange siger farvel til de mindste steder. Spørgsmålet er bare, hvordan man bedst forbereder landet til den nye virkelighed. De mindste bosteder er under pres. Der er stadigt flere, der siger farvel til livet i bygden.

Det er de unge og særligt kvinderne, der drager mod byerne. Tilbage sidder de gamle og den gruppe, som har svært ved at finde andre muligheder.

Grønlands Økonomiske Råd slår i sin rapport fra i år fast, at der er stadigt flere bygder, som går en uvis fremtid i møde.

Rådet har brugt fem kriterier for sårbarhed. Hele 18 bygder lever op til fire eller alle fem kriterier og bliver beskrevet som særligt sårbare.

Læs også Mangel på kommunefogeder i bygderne

Kriterierne er lavt befolkningstal, fødselsunderskud, nettoudvandring, få kvinder og mange ældre.  

Over de seneste år er der blevet stadigt flere bosteder, som lider under flere af disse kriterier. Og tendensen er klar. Disse bosteder vil ikke blive ved med at eksistere, hvis tingene fortsætter, som de gør nu.

Læs også Saltet torsk skaber arbejdspladser i Akunnaaq

Det er dog ikke kun de små bosteder, der lider. Folk tager fra et lille bosted til et lidt større sted, før de flytter til byen. Mange vælger dog også at flytte helt væk fra landet. Og fremtidsudsigterne byder på stadigt færre mennesker her i Grønland.

På torsdag sender KNR Qulaarpaa med emnet bosætningsmønster. Vi tager et kig på de udfordringer, vi står overfor. Hvad er konsekvenserne af affolkningen, og hvor ligger løsningerne.

Kommentarer


 

Sider