VIDEO Saltet torsk skaber arbejdspladser i Akunnaaq

Efter at flere indhandlingssteder i bygder på kysten har holdt vinterlukket, er de nu åbne igen for indhandling under stenbidernes gydeperiode.
Skrevet af Jens Rafaelsen
25. juli 2015 12:01

I Akunnaaq i Aasiaats nærområde, er de begyndt at producere saltet torsk efter genåbningen. Vi tog et kig forbi.

De er ved at læsse af i Akunnaaq havn. Og der er masser at lave for de ansatte.

- Når vi er flest, er vi 9-10 mand, siger opsynsmand i Royal Greenland Akunnaaq, Peter Nielsen.

Hvor meget der kan indhandles, afhænger af årstiden.

- I år laver vi både rogn og tørfisk. Lige nu er vi ved at salte det, fortæller Peter Nielsen.

Siden Royal Greenland overtog og genåbnede indhandlingsstedet for fisk i Akunnaaq i 2013, har fiskerne i bygden kunne indhandle i deres egen bygd, hvor de før i tiden måtte tage til andre byer og bygder. Og dette er fiskerne glade for.

- Det er dejligt at vi kan indhandle fisk her, i stedet for at tage langt væk. Vi bruger mindre benzin. Vi bruger meget benzin på at tage ind til Aasiaat. Især når man har noget på slæb, siger bundgarnsfisker Lars Olsen.

Før torskeindhandlingen i Akunnaaq begynder, bruges indhandlingsstedet til stenbiderrogn.